5 apps til en billigere ferie

Juhuuuu ! Snart kan du vinke farvel til lange dage på læsesalen, tunge, akademiske tekster og opslidende eksamener og se frem til en dejlig, lang sommerferie.

Desværre får du ikke ret meget ferie for SU’en, og du må derfor holde budgettet i snor undervejs på ferien, hvis du vil undgå at komme hjem med en ruineret pengepung.

Vil du have allermest ferie for færrest penge?

Disse fem gratis apps hjælper dig til en billigere ferie 

1. Tripadvisor

Har du prøvet at smide en masse penge efter restaurantbesøg og seværdigheder, som slet ikke levede op til dine forventninger? Eller har du prøvet at booke et hotelværelse, hvor badeværelset var nusset og sengetøjet tydeligvis ikke var nyvasket?

Undgå situationer som disse med Tripadvisor, hvor du finder gæsters anbefalinger af hoteller, restauranter og aktiviteter. Så får du kun ‘creme de la creme’ for dine hårdttjente feriepenge.

2. Maps.me

Mobildata i udlandet kan være en dyr fætter. Meget dyr. Du har sikkert prøvet at stå et sted og været nødt til at bruge alt for meget dataforbindelse på at finde hen til en bestemt seværdighed eller restaurant. Det er slut nu.

Med Maps.me kan du downloade kort fra hele verden til offline brug. Så kan du godt vinke farvel til den dyre mobildata 

3. HotelTonight

Er du den impulsive type, der booker hotel fra nat til nat alt efter, hvor du befinder dig på din rejse? Med HotelTonight kan du finde tomme værelser på hoteller til ultra lave priser, der er blevet afbestilt eller står ledige i sidste øjeblik.

Gennem appen booker du værelset på ti sekunder med bare tre tryk og et swipe. Så bliver det næppe nemmere at finde kvalitetsovernatning til billige penge.

4. XE Currency

Hvor meget er det nu lige 25€ svarer til i danske kroner? Ciiiirka 180 kroner, og måske lidt til.  Mange af os har tendens til at glemme decimalerne, når vi omregner valutakurser i hovedet, hvilket i det lange løb ender med en dyrere ferie end hovedregningen i første omgang foreslår.

Med XE Currency får du en intelligent valutaomregner, så du slipper for at bruge den sløje hovedregning fra folkeskolen, som mange af os har gemt bagerst i hukommelsen. I stedet får du en helt præcis omregning til danske kroner, så du altid kender det nøjagtige beløb på skjorten i tøjforretningen, kaffen på caféen og isen i iskiosken 

5. Spiir

Trænger du til en hjælpende hånd med at styre skejserne på ferien? Med Spiir kan du oprette forbrugsmål for bestemte forbrugskategorier. I appen kan du blandt andet lave forbrugsmål for kategorien ‘ferie’ eller vælge en af underkategorierne for ferie: ‘Fly og hotel’, ‘billeje’, ‘sommerhus og camping’, ‘ferieaktiviteter’ eller ‘rejseforsikring’.

Hver gang du bruger penge i den valgte kategori, vil du inde i forbrugsmålet kunne se, hvor mange penge du har brugt, og måske endnu vigtigere: hvor mange penge du har tilbage til drinks, shopping, museumsbesøg og andre ferieaktiviteter.

Forbrugsmålet forærer dig økonomisk overblik og giver dig friheden til at nyde din ferie ud fra dit selvvalgte beløb.

Er du klar til en billig ferie? Rigtig god tur