5 skarpe studierabatter til den fattige studerende

Som studerende har du hverken udgifter til bil, huslån eller børn. Til gengæld skal du købe studiebøger, drikke øl i fredagsbaren med vennerne, og så skal der også være råd til både vaskepulver, rejsekort og til den uforudsete tandlægeregning, du fik i sidste uge.

Er studiebudgettet knapt, og vil du gerne frigive flere moneter til mere af alt det sjove i hverdagen? Her får du fem skarpe studierabatter:

1. Halv pris når du går over for rødt

Er du cyklet hjem uden forlygte, eller er du “kommet til” at gå over for rødt i fodgængerfeltet? Færdselsbøder er på ingen måder kærkomne i det stramme studiebudget, men heldigvis kan du få hjælp af politiet.

Hvis din gennemsnitlige indkomst er på mindre end 13.975 kroner hver måned før skat (tal fra 2018), kan du nemlig søge om at få din bøde halveret. Søg om bødenedsættelse hos politiet lige her.

2. Software til spotpris

Skal du bruge Photoshop, Sketch eller andre softwareprogrammer som en del af dit studie, og har de ikke en særlig rabatordning, kan det hurtigt rende op i dyre licenser.

Heldigvis er der fede rabatter at finde i afdelingen for software. Blandt andet giver Adobe Creative Cloud dig 60% i studierabat, og layoutprogrammet Sketch tilbyder 50% i studierabat.

3. Hotelophold uden at blive ruineret

Lad os være ærlige. Ferier ender næææsten altid med at blive dyrere, end hvad du går og regner med. Heldigvis vil Hotels.com gerne hjælpe den fattige studerende på vej til slentreture ved stranden og farverige drinks.

De tilbyder nemlig 10% i studierabat på alle bookinger - også på i forvejen nedsatte hoteller. Brug tilbuddet gennem Studiz, som er ganske gratis at benytte sig af.

4. Budgetvenlig kvalitetsjournalistik uden forstyrrelser

Træt af overfladiske nyheder? Zetland er en digital avis, der giver dig tre til fem daglige historier, der dækker dig ind på nyhedsfronten.

Som studerende får du hos Zetland medlemskabet til halv pris og betaler dermed kun 49,50 kroner. Så er det bare at læne sig tilbage og uforstyrret nyde kvalitetsjournalistik.

5. Biograftur med økonomisk god samvittighed

En tur i biffen hist og her kan hurtigt rende op. Især hvis der skal nydes snolder, cola og popcorn ‘on the side’.

Heldigvis skærer biografkæderne Cinemaxx og Nordisk film 10-15 kroner af billetprisen, hvis du fremviser dit studiekort til dem. Selvom rabatten ikke er gigantisk, sparer du alligevel penge til lidt ekstra snolder, eller måske bare til at skabe lidt luft i budgettet.

Regel nummer 1: flash altid studiekortet før dankortet. Chancen for at du rammer en studierabat er nemlig større, end du lige går og tror. God fornøjelse!

___________________

Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. Spiir er en gratis budget-app, der hjælper over 200.000 danskere med at holde snor i deres penge. Med et enkelt klik kan du se, hvad du bruger din SU på, og du kan nemt sætte et loft for, hvad du vil smide af pengesedler til caffe latte, buskørsel og dagligvarer. Download appen nu.