Fire genveje til billigere restaurentbesøg

Der er noget særligt ved at tage ud at spise, men som studerende er det ikke altid, at pengepungen tillader det.


Men faktisk er du ikke nødsaget til at svinge kødgryderne derhjemme, selvom du er studerende. Dit næste restaurantbesøg behøver nemlig ikke være lige så dyrt, som du forestiller dig.

Læs med når vi giver dig fire genveje til et billigere restaurantbesøg

 

1. Flash dit studiekort

Du render sikkert altid rundt med dit studiekort i pungen, men husker du at få det maximale ud af dit studiekort?

Du kan nemlig være heldig at få rabat på mad, både fra take-away steder, cafér og restauranter.

Gør det til en vane altid at spørge restauranter eller caféer, om de tilbyder studierabat. For du kan være heldig, at det hurtige spørgsmål sparer dig for 10% eller mere af regningen #nemt.

 

2. Halv pris på lækre middage

Det lyder som en drøm, men den er god nok. Du kan nemlig komme billigt ud at spise på en masse restauranter og caféer, hvis du bruger fem minutter på hjemmesider som eksempelvis Bownty, Downtown, My-Price eller Tipster.

Hjemmesiderne har en oversigt med restauranter i de store byer i Danmark, der lokker med gode tilbud på madoplevelser. Her finder du næsten alle former for restauranter og caféer på hjemmesiderne. Så lige meget, om du er til brunch, sushi eller en syv-retters menu, så kan du finde det inde på en af hjemmesiderne.

Du får altså en lækker madoplevelse, og sparer samtidig penge. What’s not to like?

 

3. Tag en rask beslutning og spar penge

Alle restauranter vil selvfølgelig gerne have fyldt alle deres borde op med gæster hver dag. Men hvad gør restauranterne, hvis ikke alle borde bliver reserverede?

De samarbejder selvfølgelig med Early Bird. Hjemmesiden samarbejder med mere end 75 restauranter fra København og Aarhus.

Hvis en restaurant ikke er fuldt booket, slår restauranten derfor et tilbud op på Early Bird. Her kan du booke et bord til samme aften og komme ud at spise til en tredjedel af prisen. En rask beslutning kan altså godt betale sig ind imellem.

 

4. For god til at smide ud

Gennem appen Too Good To Go får du en oversigt over restauranter, bagerier, caféer, kiosker, supermarkeder og hoteller i dit nærområde, der sælger mad til ekstremt lave priser.

Måske tænker du: ‘’Det lyder næsten for godt til at være sandt.’’ Men du kan tro nej! Den er god nok.

Du får maden billigt, fordi de forretninger, der er en del af To Good To Go, sælger dig den mad, som de ellers ville have smidt ud.

Så oveni at du sparer penge, gør du også en god gerning ved at bruge To Good To Go. Det er total ‘win-win’.

Bon appetit.

 

Af Mette Werlauff, Spiir

 


Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. Spiir er engratis penge-app, der hjælper over 300.000 danskere med at holde snor i deres penge. Med et enkelt klik kan du se, hvad du bruger dine penge på, og du kan nemt sætte et loft for, hvad du vil smide af pengesedler afsted til caffe latte, buskørsel og dagligvarer.Download appen nu.